Af Veronica Bay
Praktisk Økologi 1/2007, side 37
Omtale af Frøsamlernes adoptionsprogram for grønsagssorter.
Af Anementte Olesen
Praktisk Økologi 4/2007, side 12
Der findes mange sjove, velsmagende og smukke krydderurter, som er knapt så kendte. Her kan du læse om cypresurt, karryplante, solbærsalvie, balsam, rosenmynte, russisk salvie, bladmynte, sommersar, lakridstagetes og saflor.
Af Søren Holt
Praktisk Økologi 1/2010, side 12
Pladsen i drivhuset bliver hurtigt trang. Derfor kan det give mening at afprøve traditionelle drivhusplanter som auberginer i køkkenhaven.
Af Lene Tvedegaard
Praktisk Økologi 3/2008, side 14
Basilikum byder på et utal af varianter inden for farve, bladform og vækst, og smagen varierer f.eks. fra skarp pebret, over citron og lime til mild vanilje. En artikel om sorter og dyrkning.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 10
Bibernellen, Sanguisorba minor, er en krydderurt med stedsegrønt, bregneagtigt løv, og den opnår en højde af 40 cm. Den stammer fra Sydeuropa, og kom hertil i 1600- tallet som lægeplante i klosterhaver.
Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2008, side 8
Bladbeder er nemme at dyrke, kan høstes, når sæsonen for bladgrønt for længst er forbi, og så lyser de op i haven med deres fantastiske farver.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 14
Brede bønner er bedst – i hvert fald er der mest smag i de brede, men de praler ikke altid med det. Lige bortset fra pralbønnerne med de flotte blomster. De brede bønner er snitbønner, borlottobønner, valske bønner og som sagt pralbønner.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2005, side 14
Broccoli er en af de sundeste grønsager, vi har, så derfor er det en rigtig god idé, at dyrke den i køkkenhaven. Det er ikke specielt svært at dyrke broccoli. Det svære er at få mængden af færdige hoveder til at passe til efterspørgslen i køkkenet.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 5/2003, side 8
Plectranthus amboinicus er en forholdsvis ny krydderurt i handelen. Det er en tropisk plante. Den kan dyrkes som potteplante hele året til frisk forsyning, eller i et lunt hjørne i haven om sommeren. Det er ikke nogen oregano, men den smager som oregano og kan bruges på samme måde i mad.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2008, side 12
En af de mere specielle grønsager i selvforsyningshaven er knudekål, hvor det er den opsvulmede stængel, der spises. Knudekål er især god, da den både kan give et meget tidligt udbytte af små friske knuder og er en god og holdbar vintergrønsag.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 18
Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og der dukker hele tiden nye sorter og variteter op. Oversigt med arter og sorter med angivelse af bla. blomsterfarve, bladfarve, højde og smag og brug.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2005, side 10
Ribs er den letteste frugtbusk at dyrke, og den kan dyrkes både ekstensivt og intensivt. Artiklen fortæller om plantning, formering, valg af sorter, skadedyr og sygdomme.
Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 4/2009, side 14
Planlægning og rettidig omhu er med til at sikre en struttende sund grønsagshøst i Frederiksdals store økologiske køkkenhave.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2008, side 12
Skarptsmagende krydderurter giver smagsoplevelsen et eksta løft. Små portrætter af peberrod, rucola, blomsterkarse, kokleare, brøndkarse, almindelig karse, vinterkarse og gul sennep.
Af Anders Bech
Praktisk Økologi 3/2004, side 8
Ved hjælp af et sandlager under hobbydrivhuset og solfanger med pumpe og automatisk styring er det lykkes at få et stort set frostfrit drivhus. Der forkultiveres planter og tomaterne kan allerede plantes ud først i april. Der er tabel over målte temperatur udefor, i sandlager og i drivhuset.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 20
Vi skal helt hen omkring 1. april, inden vi kan høste de første rabarber ude i haven. Medmindre vi omkring midten af januar går i gang med at drive nogle rabarberplanter ved hjælp af en eller flere trillebørfulde hestemøg. En sådan beskeden indsats kan give rabarber ca. 3 uger tidligere.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2004, side 4
I Winnie og Sten Poulsen have på Djursland nøjes de ikke længere med at drømme om blomstrende citrontræer og om et orangeri, hvor alle de sarte sydlandske planter kan overvintre og trives. De har selv bygget et orangeri på 21 m², som falder smukt ind med de øvrige bygninger på gården.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 14
Praktiske erfaringer med dyrkning af ingefær i sommeren 2002. Resultatet blev ialt 350 g ingefær – der var lagt et lille stykke i en potte i januar måned. Med en mere optimal dyrkning kan udbyttet forøges væsentlig – i artiklen er der gode råd om dyrkning af ingefær i artiklen.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 16
Rosenkål er en fantastisk afgrøde, da man de fleste år kan hente de flotteste rosenkål trods frost og kulde helt frem til 1. april, hvis man har valgt en vinterhårdfør sort. Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende, men en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand er bedst.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 27
Danmarks JordbrugsForskning er i gang med at indsamle gamle sorter (kloner) af rabarber for at udvide klonsamlingen. I den forbindelse vil man gerne høre fra haveejere, som har rabarber i haven, der er mindst 25 år gamle.
Af Anders Bech
Praktisk Økologi 5/2009, side 10
I Anders Bechs drivhus fortsætter sommeren langt ind i efteråret.
Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2008, side 4
Om rødbedens historie og dyrkning, frøavl og sorter.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2007, side 8
Bønner behøver ikke være supermarkedets tynde grønne bønner. Man kan let blive selvforsynende med friske, brede snitbønner, gule voksbønner, fine, grønne perlebønner og borlottobønner helt frem til efterårsferien.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 1/2004, side 6
Artiskokker er flerårige planter, men de fleste haveejere, som forsøger at overvintre artiskokker i haven, har ikke succes hermed. En anden mulighed er at dyrke dem som etårige, hvor man kan få et endog godt udbytte ved at så en passende sort allerede midt i februar.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2004, side 26
Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.
Af Søren Holt
Praktisk Økologi 4/2010, side 4
Fennikel giver anissmag året rundt – i forårsskuddene, bladene og frøene.
Af Michael Sterll
Praktisk Økologi 5/2007, side 22
Læs om figentræets historie og biologi og om dyrkning under danske forhold.
Af Nielsen og Nielsen
Praktisk Økologi 4/2008, side 10
Mange haveejere vil ikke have mynte i haven på grund af besværet med at holde den i ave. Det er synd. For hvad betyder det for eksempel, at mynten løber ud i græsplænen? Det dufter så dejligt, når græsset – og dermed mynten – slås.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2008, side 8
Har man et drivhus eller en drivbænk, er det let at forkultivere sine egne kål, porrer, løg og salat til udplantning.
Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2009, side 16
Forventningens glæde til sommeren er stor, som jeg går her og sår, prikler og forårsforbereder i mit lille drivhus og drømmer om min kommende høst.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2004, side 28
Fransk esdragon, Aretemisia dracunculus, er en af krydderurtebedets favoritter, og når man først har fået smag for dens dejlige, let krydrede lakridsagtige smag, er der ingen ende på, hvor megen mad, der kommer til at dufte og smage bedre, takket være denne urt.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2006, side 22
Komponerer man sin bærhave rigtigt, kan man være selvforsynende med friske bær en stor del af sommerhalvåret.
Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 6/2003, side 8
Der findes en række spændende bær og frugter, der kan give nye smagsoplevelser. Findes de ikke allerede, kan de plantes til gavn for dyr og fugle, syltekrukken og kryddersnapsen. Bær på havtorn, slåen, mahonia, røn osv. Stort skema med oplysninger om de mange arter med spiselige bær.
Af Karin Von Schenk
Praktisk Økologi 3/2006, side 8
Asparges er en taknemmelig plante at dyrke, hvis man har lidt tålmodighed og ikke går af vejen for at hakke ukrudt. Forfatteren til artiklen er professionel aspargesdyrker i Skåne, og hun beskriver aspargesdyrkningen fra anlæg af bed til høst og opbevaring.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 1/2004, side 24
Mange køkkenurter, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, er i dag helt almindelige for os, men der er stadig en række nye at afprøve: Anchocha (Cyclanthera pedata), pæremelon (Solanum muricatum), Oka (Oxalis tuberosa), Quinoa, ananaskirsebær (Physalis peruviana) og Anu (Tropaeolum tuberosum).
Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2009, side 18
Hvor egnet er en sort til dyrkning, og hvor god er den i køkkenet? Det prøver man at finde ud af i et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger gamle sorter af hvidkål, kålroe og gulerod.
Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 1/2010, side 16
I 2009 blev en række gamle kålroesorter afprøvet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev. Det fleste klarede sig godt, men én sort blev højdespringer.
Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 14
Når man skal vælge frugttræer er det vigtigt at få valgt den rigtige sort. Oversigt over kirsebær- og blommsesorter med hensyn til sæson, farve og smag, vækst og sundhed, oprindelsesland og -år, bestøvningsforhold. Desuden hvor man kan købe gamle sorter og podekviste.
Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 6
Maren Korsgaard har i sommeren 2002 dyrket 1000 græskar på ca. 5000 m². Ialt blev der dyrket 17 sorter, heraf 3 tidlige, kompakte squashtyper, 4 tidlige vintergræskar og resten pladskrævende vintersquash. I artiklen kan man læse om erfaringerne med de enkelte sorter.
Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 5/2007, side 4
Grønkål er dekorative, sprængfyldte med vitaminer og slet ikke så svære at dyrke.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2004, side 22
Der findes flere surt smagende urter, der kan dyrkes i haven. Den syrlige smag sætter gang i fordøjelsessafterne og skærper appetitten. Det syrlige pift kan være en dejlig fornyelse til diverse retter. Syre blev brugt til at give et syrligt pift til maden, inden citronen vandt indpas.
Af Brian Krause
Praktisk Økologi 3/2006, side 33
Gulerødder er utroligt nemme at dyrke. De kan vokse i næsten al slags jord, og når gulerødderne først er i vækst, kan det næsten ikke gå galt. Derfor handler det om at få startet rigtigt. Artiklen beskriver de forskellige gulerodstyper, hvordan du dyrker gulerødder, og hvilke problemer der kan være.
Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2009, side 10
Haveportulak har dejlige, kødfulde, saftige og sprøde blade med en let syrlig smag. Bladene gør sig godt i de fleste salatskåle, og i ældre havebøger kan man læse, at haveportulakkens saftige, sprøde stængler blev syltet og nydt som en delikatesse.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2004, side 16
Hestemynte er en af de blomsterrige stauder, der giver duft og farve i haven fra juli og frem til oktober. Hestemynte, vild hestemynte og den enårige citronhestemynte kan tørres og gemmes til te hele sommeren igennem. Har man adgang til friske blade, er de at foretrække i sommerhalvåret.
Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 5/2003, side 6
Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.
Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2008, side 14
Humle er uundværlig til ølbrygning, men egner sig også som prydplante, fordi den vokser så spektakulært og får diskrete, men dekorative blomster.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2005, side 20
I tiden januar, februar og marts, hvor meget havearbejde foregår i lånestolen med frøkataloger og sommerdrømme, er det svært at stå for beskrivelser med »tidlig høstklar«. Skal det være muligt at hente frisk grønt i køkkenhaven året rundt må der også tænkes på vintersorterne allerede her i foråret.
Af Søren Holt
Praktisk Økologi 5/2008, side 8
Hvidløg er blevet en populær afgrøde i de danske køkkener og haver, men hvad mange ikke ved er, at der findes en lang række typer og sorter. En hvidløgsaficionado fortæller.
Af Lila Towle
Praktisk Økologi 4/2004, side 23
Der findes to hovedgrupper af hvidløg – »blødnakket« og »hårdnakket«, Allium sativum var. sativum og A. sativum var. ophioscorodon. »Ophis« er græsk for slange, og den hårdnakkede type hedder også slangehvidløg.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2004, side 28
Når man gerne vil have mange løg, men kun har et begrænset areal, kan man godt blive fristet til at sætte stikløgene tæt. Men hvor tæt kan det egentlig betale sig at sætte dem? Kan man få et større udbytte ved at dyrke tættere? Læs om resultatet af et dyrkningsforsøg i en have.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2010, side 12
Læs mere på Havelyst.dk
Var det et lykketræf, eller er sorten ‘Purple Cape’ fuldt vinterhårdfør i Danmark? Karna Maj fortæller om sine erfaringer med overvintrende blomkål.
Af Ane Bodil Søgaard
Praktisk Økologi 1/2003, side 13
Ingefær, Zingiber officinale, er en smuk tropisk urt, som hører til den enkimbladede ingefærfamilie sammen med gurkemeje, kardemomme, meleguetapeber og galangarod. Ingefær er en rhizom, der danner både blade og rødder. Ingefær kan dyrkes i Danmark i vindueskarm og i sommerhalvåret i drivhus.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 18
Hvis man har studeret kilopriser på henholdsvis jordskokker og kartofler i supermarkederne, må man tro, at jordskok er en vanskelig grønsag med et lavt høstudbytte. Det forholder sig lige modsat. Jordskok er både lettere at dyrke end kartofler og giver et væsentlig højere udbytte.
Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 12
Jens Michael Gundersen har i sin vingård i Avedøre igennem de sidste mange år testet ca. 300 vinsorter, og han har nu fundet frem til en række kerneløse sorter, som er egnet til dyrkning på friland. Han har givet alle sorterne en karakter for sundhed. Der findes også kerneløse druer til drivhus.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2005, side 20
Mange af sommergrønsagerne er mere vand end mæthed, og de kan ikke gemmes. Helt anderledes forholder det sig med de knuder og knolde, som vi kan så og plante i haven fra maj. En artikel om dyrkning af knoldselleri, knudekål, kålroer, majroer og fennikel.
Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 4/2007, side 8
Solbær smager af sommer og er fulde af sundhed. En artikel der fortæller om dyrkning af solbær. Artiklen indeholder en liste med 4 anbefalede sorter.
Af Thomas Dahl Olejasz
Praktisk Økologi 5/2008, side 22
Vælger man hårdføre arter, og er man omhyggelig med at sikre gode betingelser for vækst og bestøvning, kan man høste kiwifrugter på friland i Danmark.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 11
Den makedonske persille, Smyrnium olusatrum, er en velkendt krydderurt i engelske urtehaver, og her kaldes den for Alexanders.
Af Søren Holt
Praktisk Økologi 2/2010, side 14
Læs mere på Søren Holts blog
Hjemmedyrkede meloner kan smage, så englene synger. En sødere og mere duftende aromatisk frugt findes ikke i min have. Og vælger man de rigtige sorter, kan meloner sågar lykkes på friland.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 10
Efter at have dyrket meloner i 20 år på et af Danmarks koldeste steder dyrker jeg nu på et af Danmarks mest forblæste. Og spørger man mig: »Hvordan kan jeg bedst lykkes med meloner«, er mit svar ‘Sweet Granite’.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2006, side 20
Hvis Karna Majds krydderurtebed oplevelsesmæssigt skulle opmåles, ville det være hundreder af kvadratmeter. I virkelighedens verden er det et lille ovalt bed på 3 × 4 meter – et godt eksempel på, at man kan have utrolig mange planter og få næsten næsten uendeligt mange oplevelser på et meget lille areal.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2003, side 26
Mynte er en uundværlig ingrediens i mange retter fra Nordafrika og Østen, og den kan let dyrkes i danske haver. Det største problem er faktisk, at den breder sig meget kraftigt, men kan holdes i ave ved at plante i afgrænsende områder. Der findes en lang række arter med hver sin duft og smag.
Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2007, side 37
Oka, Oxalis tuberosa, er en charmerende lille rodfrugt, der ligesom kartoflen stammer fra Andesbjergene. Den er meget følsom overfor daglængde, men der findes sorter, der med succes kan dyrkes i Danmark.
Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 5/2004, side 4
Ritt Bjerregaard har nu dyrket sin økologiske æbleplantage i 15 år helt uden brug af sprøjtemidler. Læs om hendes erfaringer med hvilke sorter, der er sunde og f.eks. ikke bliver angrebet af skurv, og om hvordan hun sørger for stor biodiversitet med stauder, dækafgrøder, en lille sø osv.
Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 5/2005, side 9
Allerede når man vælger frø, er det en god ide at tænke på, hvilke sorter af de forskellige grønsager, som vil kunne opfylde ens behov i forskellige henseender. Et af dem kunne handle om egenskaber i forhold til opbevaring.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 12
Grønsager er bedst, hvis de høstes friske ude i haven – også om vinteren. Nogle grønsager kan stå derude hele vinteren uden problemer, mens andre skal beskyttes mere eller mindre mod frost.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 8
Hvis man har holdbare æble- og pæresorter, skal de plukkes inden de er helt modne, hvis de skal kunne holde sig i mange måneder. Det giver en anelse mindre aroma, men længere holdbarhed.
Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 6/2004, side 18
Det kan anbefales at dyrke peberrod som en et-årig grønsag, dels er det nemmere at holde peberroden under kontrol, så den ikke bliver til en ukrudtsplante, dels bliver kvaliteten af den peberrod, man kan høste, bedre. Det er hovedroden, der udgør den spiselige del af planten.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2009, side 8
Et lille forsøg med at så persille i september viste sig at være en overvældende succes.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2007, side 14
Persillerod er en dejlig og dyr rodfrugt. Derfor er det nærliggende at dyrke den selv. Det er ikke helt let, så det er en god idé at blive klog af andres erfaringer.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2004, side 20
Tanken om at kunne høste to afgrøder på samme jord er fristende. Det gælder derfor om at have udplantningsplanter parat, når den første jord bliver ledig, og frø på lager af de arter, som kan dyrkes med succes i eftersommeren. Tabel for så- og plantetider for 2. afgrøde for 41 grønsagsarter.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2007, side 37
Kort introduktion til at komme igang med podning af egne frugttræer.
Af Lars Skytte
Praktisk Økologi 2/2010, side 8
Rabarber er mere populær end nogen sinde. Desværre er der kun få sorter i handlen. Det skal der gøres noget ved, for der er stor forskel på rabarbersorternes egenskaber.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 20
Når vi taler om de korsblomstrende, er det kål, vi tænker på. Men faktisk er der en lang række korsblomstrede arter, hvor det er rødder og stængler, vi spiser. Det er arter som radiser, ræddiker, kinaradis, majroer, kålrabi og knudekål eller glaskål, som de også kaldes.
Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 6/2004, side 7
Det er ikke kun hindbær og brombær, der har velsmagende frugter. Mange andre arter og af-arter af Rubus kan dyrkes i haven, bl.a. taybær, loganbær, veitchbær, boysenbær, Rubus setchuensis, purpurhindbær, sort hindbær, japansk vinbær, multebær, allåkerbær, jordbærhindbær, guldbær og fruebær.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 28
Ræddiken er en af de gamle grønsager, som igen er begyndt at dukke op i forretningerne. Den er meget let selv at dyrke, når den sås på det rigtige tidspunkt. Der fås flere forskellige sorter i flere farver.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 18
Oversigt over de forskellige salater og salatgrønsager og mulighederne for at dyrke dem i løbet af året: cossalat, hovedsalat, iceberg, pluksalat, julesalat, salatcikorie, radicchio, frisse, escarole, rucola, vårsalat, orientalske bladgrønsager, sennep, salatkål, spinat, evighedsspinat og syre.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 16
Det er i dag ikke kun de rigtige salatsorter, rucola, mizuna m.m, som ender i salatskålen, men også fintsnittet salatkål, små spinatblade, minibladbeder, mizuna m.m. finder vej. Hvis man vælger de rette arter og sorter, er det muligt at dyrke salatplanter af en eller anden slags det meste af året.
Af Alice Ellingsen
Praktisk Økologi 4/2005, side 21
Det er dejligt at kunne gå ud i haven om vinteren og plukke sig en håndfuld grønt til salat og anden madlavning. Det er der mange urter, der dur til, men de fleste kræver ekstra velrdænet jord og/eller en solvendt skræning. Det gør sareptasennep ikke.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2007, side 11
Artiklen indeholder små tips om dyrkning af bladgrønt i sensommeren.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 8
De lange, brunsorte, ru rødder ser umiddelbart ikke særlig tiltalende ud, men skorzonerroden er virkelig velsmagende med en lidt nøddeagtig smag. En artikel om dyrkning, høst og opbevaring af skorzonerrod.
Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2007, side 8
Løg er en uundværlig grønsag. I butikkerne er udvalget lille, men dyrker man dem selv, åbner der sig en mangfoldig verden. Læs om dyrkning af mange forskellige typer kepaløg; zittauerløg, rødløg, salatløg, kæmpeløg, skalotteløg, kartoffelløg, etageløg og perleløg.
Af Ditte C. Olrik
Praktisk Økologi 5/2007, side 26
Slåen er ikke en oplagt haveplante, men min sin karakteristiske smag og sin natur- og kulturhistorie er den et nærmere bekendtskab værd.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 27
Soyabønne, Glycine max, er en opretvoksende plante, som oprindelig kommer fra Japan. Den har et højt proteinindhold og er derfor et vigtigt fødemiddel for især vegetarere.
Af Niels H. Petersen
Praktisk Økologi 2/2004, side 26
Sojabønner af sorten Fiskeby kan dyrkes i Danmark, især i de milde egne. Niels H. Petersen har på sit økologiske sted Biokol på Ærø i flere år dyrket sojabønner i rækker mellem majs med godt resultat. I 2003 såede han et nye hold efter midten af juli og fik et overraskende resultat.
Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2010, side 18
Hvert forår tænker jeg: Åh, det dumme drivhus – det er skyld i, at vi ikke kan tage på en lang sommerferie! Men når så sommeren kommer, er alle betænkeligheder væk.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2004, side 13
Spinat er en gammel kulturplante, som igen er kommet på middagsbordet. Hvis man planlægger dyrkningen er det muligt en stor del af året at kunne høste spinat i haven eller i drivhuset, bl.a. baby leaves til salatskålen.
Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 14
Vinstokke kan sagtens dyrkes i krukker, hvilket er en meget fleksibel løsning, hvor man kan ændre placeringen, både i drivhus og på terrasse, og planten kan overvintres et beskyttet sted. Men det er vigtigt at vælge de rigtige sorter, den rigtige jord, at beskære, forme og gøde rigtigt.
Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 2/2003, side 15
De fleste haveejere er interesseret i enten tidlige, nye kartofler eller rimeligt store kartofler til optagning i efteråret. I begge tilfælde gælder det derfor om at sikre sig, at der ikke ansættes for mange knolde. Ansættes der mange nye knolde, bliver de nemlig for små.
Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 5/2004, side 12
Storfrugtet blåbær eller amerikansk blåbær er en slægtning til vore hjemlige blåbær og mosebøller, men meget nemmere at have med at gøre. De er eftrhånden blevet almindelig i planteskolerne. Læs om, hvordan highbush-sorterne og lowbush-hybriderne dyrkes og beskæres, samt om sortsvalg.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2010, side 4
Mange har forsøgt at dyrke knoldselleri uden den store succes. Selleridyrkning kræver da også en del viden, men hvorfor ikke tage udfordringen op i år?
Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 20
Agurker i væksthus rammes ofte af svampeangreb. Her er nogle metoder til at nedsætte risikoen for de mest almindelige.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2003, side 24
Hvis man sår spinat, kinesiske bladgrønsager, rucola, salat og sennep midt i september i kasser udenfor og overvintrer dem i drivhuset overdækket, kan man i marts måned høste masser af baby-leaves til salatskålen. Se trin for trin vejledning.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 32
Tips til dyrkning af hvidløg.
Af Boe Jørgensen
Praktisk Økologi 2/2004, side 7
Hvis alle udnyttede deres drivhus mere intensivt, ville vi kunne spare en masse energi til transport af ofte underlødige, udenlandske »nye« kartofler, mener forfatteren, som giver sin »opskrift« på, hvordan man får nye kartofler i drivhuset fra ca. 15. maj med start 1. marts inde.
Af Britta Andersen og Henk Louwsma
Praktisk Økologi 3/2005, side 12
Med den rigtige fremgangsmåde kan man dyrke en anderledes grønsag, som giver et frisk indslag i de mørke vintermåneder. Og så er det oven i købet nemt! En artikel om hvordan man dyrker julesalat.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 4
Timian er en af vore allerbedste krydderurter, og der findes mange arter og sorter. De krybende arter kan også bruges i prydhaven som bunddække og plæne og stenbedsplanter. Historisk set er timian brugt som bla. røgelse, og dens indhold af thymol, som giver den dejlige duft, virker bakteriedræbende.
Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 6
Oversigt over timianarter og timiansorter med angivelse af deres vækst, bladfarve og blomsterfarve samt smag: Almindelig timian, bakketimian, citrontimian, kamfertimian, kommenstimian, krybtimian, lodden timian, smalbladet timian, Thymus caesptitus, Thymus doerfleri, lavendeltimian, oreganotimian.
Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 4/2005, side 28
Der findes en gruppe af grønsager, nemlig de gamle og glemte grønsager, som næsten ikke bliver dyrket. To af dem er aspargesært og kardon. De er begge meget dekorative i køkkenhaven.
Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2006, side 8
Frøfirmaerne har et meget stort udbud af salatsorter, som ikke bare smager forskelligt, men også har forskellige former og farve. Her får du hjælp af trädgårdsmästare Philippe Plöninge, som hjælper dig med at finde de sorter, som passer ind i din havedyrkning.
Af Johannes Øydvin
Praktisk Økologi 3/2010, side 14
Æblet er en dejligt frugt, som gennem målrettet og velplanlagt kombinationsforædling kan gøres endnu bedre. Har man lysten og evnerne og et vist areal til rådighed, så kan man opleve stor spænding og en interessant beskæftigelse i at udvikle sine egne æblesorter.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2002, side 6
Ærter har sammen med bønner en ganske særlig stilling i en økologisk køkkenhave. Dels kan de optage kvælstof fra jorden og deler overskuddet med naboplanter og følgeafgrøder. Dels er de meget proteinrige grønsager. Tabel over ærtesorters højde og tidlighed, samt inddeling i typer.
Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 3/2010, side 10
Kartofler hører til i enhver køkkenhave, stor eller lille. Tidlige, nyopgravede kartofler, taget fra haven og puttet direkte i gryden, er en himmerigsmundfuld, som ikke overgås af ret meget andet, man kan dyrke. Og samtidig er det rimeligt nemt at dyrke kartofler.
Ældre årgange af Praktisk Økologi, enkelte numre eller kopier af artikler kan købes ved henvendelse til foreningens sekretær. Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under bestilling af medlemskab.
Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Økologisk køkkenhave