Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 20
En visuel sædskifteplan over et 5-årigt sædskifte med henblik på at være selvforsynende med kvælstof i haven. Sædskifteplanen følger de enkelte bede hen over sæsonen med afgrøder på jorden, efterafgrøder, helårsgrøngødning, hvornår afgrøden omhakkes m.m.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 26
Det er nødvendigt at beskære sine agurker i drivhuset, hvis målet er en jævn forsyning af salatagurker til køkkenet og ikke en uigennemtrængelig jungle af lange ranker. Ved den traditionelle danske beskæring dyrkes agurkerne på sideskud, men man kan også vælge at dyrke stammeagurker.
Af Christian R. Jensen, Mathias N. Andersen, Fulai Liu, Finn Plauborg og Sven-Erik Jacobsen
Praktisk Økologi 6/2008, side 21
Ny forskning viser, at man kan spare på vandet uden at forringe høstudbyttet. Ved på skift at vande på hver side af planterækkerne, kan man aktivere planternes kemiske signalsystem, så de nedsætter behovet for vand.
Af Angela Beck Møller
Praktisk Økologi 1/2004, side 10
Man skelner mellem to slags grønne tage: Det intensive tag, taghaven, hvor der stort set ingen grænser findes for havens udformning, og det ekstensive tag med lav opbygningshøjde på ca. 8 cm og en beplantning, der som regel består af stenurtplanter i alle variationer, purløg og husløg.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 5/2002, side 23
Fiberdug holder effektivt insekter ude, og det er godt i foråret. Men der kommer let huller i det, og om sommeren giver den stillestående luft problemer med råd. Et alternativ er et vind-og vandneutralt nylonnet. Winnie Poulsen afprøvede i 2002 Bionet over vækstbuer mod kållarver og påfugle.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 7
Hvis man vil have det optimale ud af sin køkkenhave året rundt, skal planterne beskyttes mod vind, vejr og skadedyr. Fiberdug er velegnet til klimabeskyttelse i forår og efterår, mens det ny bionet giver et bedre klima i højsommeren. For at kunne bruge bionet, skal der opstilles vækstbuer.
Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 3/2005, side 22
Både den dovne og ambitiøse haveejer kan hente mange fif i bunden af en bøgeskov, hvor der ligger et godt lag blade. I naturen er jorden altid dækket med planter og visne plantedele. En artikel om at bruge jorddække i haven.
Af Margareta Magnusson
Praktisk Økologi 5/2007, side 8
Både som forsker og erhvervsavler har Margareta Magnusson erfaret, at grønmasse opfylder planternes næringsbehov og forbedrer jorden.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 1/2003, side 24
Når man i januar står med en stak frøkataloger og skal til at bestille frø, er det tid til at tænke tilbage på 2002 sæsonen. Hvilke sorter var gode og skal dyrkes igen. I artiklen giver forfatteren sit bud på nogle gode sorter, som hun vil dyrke igen i 2003 og kan anbefale til andre.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 29
Når man forkultiverer indendøre i foråret kan grimme plantekasser, tilfældige reoler osv. hurtigt forvandle stuer m.m. til noget meget lidt pænt for resten af familien. Man kan gøre det hele lidt mere æstetisk og samtidig godt for planterne. Et smukt væksthusskab eller drivbænk i træ er et god bud.
Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 2/2008, side 24
Meget ved dræbersneglenes liv er stadig et mysterium, men en ting er sikkert. Hvis man vil holde dem i skak, skal man være tidligt ude.
Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 3/2008, side 26
En artikel om bl.a. fælder, hegn og Ferramol.
Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 4/2008, side 20
Man kan også ty til biologiske bekæmpelsesmidler, når man vil dræbersneglene til livs. Men ikke alle er lige velegnede.
Af Nils Åkerstedt
Praktisk Økologi 1/2005, side 16
I Sverige har haveejerne længe kendt til Nils Åkerstedt og hans dyrkningsmetode med sand og græsafklip, der ikke mindst er interessant, hvis man er nødt til at dyrke i forhøjede bede, eller har problemer med gulerødder på lerjord. Læs også om drivhusdyrkning og plantejord til krukkeplanter.
Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2002, side 20
Jordens struktur kan forbedres gennem en såkaldt jordforbedringskur. Det indebærer en dyb jordbearbejdning midt på sommeren, hurtig tilsåning med specielle planter, som giver en frodig plantevækst med rødder, som effektivt gennemvæver jorden og giver næring til mikroorganismerne.
Af Birgitte Løkke og Anders Dam
Praktisk Økologi 2/2006, side 16
I alle haver er der brug for befæstelser: Indkørsler, gårdspladser og terasser. Adgangsveje til hoveddøren, kældertrappen og cykelskuret osv. Denne artikel handler om, hvordan man kan få smukkere befæstelser i haven ved at skele hensynsfuldt til miljøet, når man planlægger.
Af Brian Krause
Praktisk Økologi 5/2007, side 14
At samle frø bliver nemt en passion, og hvis man sætter sig en smule ind i frøformeringens mysterier, kan man høste frø af høj kvalitet.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2004, side 16
Der er flere gode grunde til i dag at vælge at tørre sine grønsager, frugter og krydderurter: Man får et meget velsmagende produkt, tabet af de fleste vitaminer og mineraler er minimalt. Man kan nyde havens æbler og blommer vinteren igennem uden at være nødt til samtidig at indtage en masse sukker.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 26
Hvis man har en stor køkkenhave eller et mindre gartneri, kan det være en god ide at sætte hjul på redskaberne ti f.eks.ukrudtsbekæmpelsen. Og lige nu er der indtil flere modeller af hjulhakker på markedet. Det er også muligt at købe en- og toradede hånddrevne såmaskiner.
Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 1/2003, side 12
Der er brug for nytænkning omkring vedligeholdelse af belægningsarealer, når udkrudtsmidlerne skal udfases. Mekanisk renholdelse give hurtigt nye ukrudtsplanter. Blandt de naturlige løsninger på problemer med ukrudt i belægninger er at etablere egnede grønne fugeplanter som mos, lav, minikløver.
Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 2/2006, side 19
Der er udsigt til masser af god frugt i den kommende sæson, hvis man giver sine frugttræer og bærbuske lidt opbakning netop i denne tid.
Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2008, side 16
Man bliver aldrig for gammel til at anlægge køkkenhaver, for resultaterne viser sig inden for uger eller måneder, og der er åbenbart ikke det sted, hvor ikke man »so oder so« kan få det til at lykkes. Winnie Poulsen fortæller om sine erfaringer med at lave en have på stengrund.
Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 20
Hvis man går efter at dyrke grøngødning for at være mere eller mindre selvforsynende med kvælstof, så er det vigtigt at man bevarer de opsamlede næringsstoffer til gavn for næste afgrøde – i jorden som rod, som tørret hø eller i kompost. Det er især vigtigt vinteren over, hvor udvaskning truer.
Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 20
I tyske havebøger beskrives ofte et lagdelt, højt bed. Den indre opbygning består af forskellige lag af haveaffald og lag af muld. Bedet opbygges i 70–90 cm højde, heraf en del under jordniveau. Formuldningsprocesen varer 5–7 år, og det siges, at det giver et merudbytte på 2–3 gange.
Af Jette W. Frederiksen
Praktisk Økologi 5/2003, side 26
Højbede kan give haven et kick – eller rettere et løft. Højbede kan være alt fra et traditionelt stendige med krybende vækster, potter brugt i grupper og ensidige bede på en skrånende grund til køkkenhave og planter til en pergola dyrket i tomme olietønder. Valg af materialer til højbede er afgørende for udtrykket.
Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 18
Hvælvede højbede får man automatisk, hvis man indretter sin have med bede, hvor man aldrig træder i bedene. Men man kan også anlægge egentlig højbede med bedrammer af træ, og hvor jordniveauet er hævet f.eks. 30 cm. Bede med rammer kan let indrettes til drivbede. Terrasser er også en slags højbede.
Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 4/2009, side 29
Aviser og andre tryksager kan indeholde en række betænkelige stoffer. De bør derfor ikke bruges i komposten.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 10
Som haveejer er det i efteråret, man skal være på udkig efter masser af dækmateriale til haven, så jorden kan beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn. Artiklen omhandler jorddække i form af efterafgrøder og vinterdække.
Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 2/2009, side 26
Jorden skal være i orden, når man planter frugttræer – både når det gamle træ skal skiftes ud, og når man anlægge en ny have.
Af Birgitte Løkke og Anders Dam
Praktisk Økologi 1/2006, side 9
I Danmark har vi en lang tradition for at bygge diger og især støttemure af kampesten. I artiklen kan du læse om, hvordan man bygger en kampestensmur.
Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 2/2005, side 28
Det med kompost i en lile have har aldrig været nemt. Her kommer et forlsag til, hvordan man får god kompost næsten uden at røre en finger, og uden at det koster ret meget tid.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 6
Det første, man lægger mærke til, når man kommer på besøg i den økologisk drevne Slottsträdgård i Malmø, er kompostbunkerne. De ligger som høje, lange gærder midt på grønsagsarealerne. Det er et helt bevidst valg og en del af deres dyrkningssystem.
Af Sten Porse
Praktisk Økologi 1/2003, side 15
Hvis man gøder sin jord med kompost, vil der med tiden opstå den situation, at der er nok eller endda lidt for meget kalium og fosfor i jorden, mens der er underskud af kvælstof. Og kvælstof er noget, som planterne bruger i store mængder og ikke kan leve uden.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 24
Gøder man ikke hoved- og rosenkål tilstrækkeligt, bliver hovederne meget små. Hvis man ikke har adgang til masser af husdyrgødning, men kun har havekompost og ormekompost fra en lukket beholder, kan man »spare« på den dyrebare kompost ved at dyrke kålene i kompostrender.
Af Niels Åmand
Praktisk Økologi 3/2010, side 4
Der er stor forskel på leer, og skal man finde sin udkårne, er det en god ide at bygge den selv.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2006, side 34
På en kold februardag giver Lene Kjær Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard gode råd om såteknik.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 28
Planter vokser simpelthen bedre, hvis deres rødder har gode arbejdsforhold, så de har let ved at trænge igennem jorden, og der er tilpas med luft og vand. Det kan man sørge for ved at fodre regnormene, dyrke planter med dybtgående rødder og dybdebehandle jorden med års mellemrum.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 27
David M. Quaife, gartner i Horbelev på Falster, har dyrket mange af de gamle sorter til salg. Han er nu startet som frøavler og har et meget stort udvalg af økologiske frø.
Af Keld Knattrup
Praktisk Økologi 2/2004, side 8
Spireprocessen er betagende, når det lille frø på relativt kort tid spirer og bliver til en lille kimplante. Men for at frøet kan spire, er der en lang række faktorer, ser skal være opfyldt. Bl.a. skal spiredvalen ophæves.
Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2006, side 12
Der plantes mange træer i danske haver, men mange mistrives. En af årsagerne kan være, at man har plantet forkert. Artiklen beskriver de forskellige sider af plantning af nye træer – om valg af træer, om jordbundsforhold, plantehul og plantedybde og om opbinding, vanding og udkrudt.
Af B.Overgaard Nielsen
Praktisk Økologi 3/2004, side 12
Når man ser de hvide kålsommerfugle flagre rundt i haven i sommerens løb, kan det ligne en tilfældighed, at de finder kålplanterne. Men den gravide kålsommerfugl er i stand til ikke kun at finde frem til kålplanterne i haven, men også til de allerbedste for larvernes udvikling.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2009, side 9
Læs mere om løg- og porrerust
Hvis dine løg og porrer har små orange pletter, som smitter af, når du rører ved dem, så er de angrebet af løg- og porrerust, Puccinia alii.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2009, side 13
Med udsigt til at skulle dyrke 1.300 m² ekstra grønsagsmark var der kun et at gøre: Få gang i den gode, gamle, støjfri teknologi, hjulhakken.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 9
For snart mange år siden var der i Praktisk Økologi en artikel om, at man ved at så i tusmørke kunne undgå, at ukrudtsfrøene blev udsat for lys under jordbearbejdningen og som følge deraf begyndte at spire. En økologisk landmand har påvist at det virker i praksis.
Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2005, side 24
Træer er levende biologiske væsner, og træernes biologi bør være udganspunkt for ethvert indgreb. I hvert fald hvis man ønsker træet skal klare sig så godt som muligt.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 9
Det er vigtigt ikke at så, førend jorden er så varm, at frøene kan spire. Det er som regel en god ide at vente, til temperaturen er nogle grader over minimum, da spiretiden ellers er meget lang med risiko for dårligere fremspiring. Tabel over grønsagarternes spiretemperatur og spiringstid.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 27
Hvis man sår sojabønner til frisk forbrug som 2. afgrøde fra midt i juli, vil man få en spiselig efterafgrøde, som desuden kan være en god forfrugt til næste års afgrøde, da sojabønner er kvælstoffikserende planter.
Af Hanne Søgård og Mie Bøggild
Praktisk Økologi 5/2007, side 32
Et kort tip om stiklingeformering af buksbom.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2002, side 16
Et overblik over erfaringer med bekæmpelse af den iberiske skovsnegl, populært kaldet dræbersneglen. Omtalte strategier: indsamling af snegle og æg, metalsneglehegn, sneglekrave, et billigt gør-det selv sneglehegn af træ og plast, nyttedyr som tager sneglene.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 16
Vil man undgå orm i gulerødder, er eneste sikre måde er at overdække gulerodsbedet med fiberdug fra såning til oktober. Et 1,10 m højt hegn beklædt med fiberdug og jorddække er også strategier, som kan minimere antallet af angrebne gulerødder. En helt ny metode er undersåning med jordkløver.
Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 2/2005, side 6
Ved at benytte sig af blandingskultur kan man dyrke meget mere på samme areal. Samtidig gør man det vanskeligere for de enkelte fjender at finde deres favoritplante, og for ukrudtet af få plads. Artiklen indeholder en oversigt over gode blandingskulturer og dyrkningsafstande.
Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 18
Forsøg i landbruget har vist, at man ved at dyrke de rette grøngødningsplanter i en hel vækstsæson kan skaffe store mængder kvælstof til den efterfølgende afgrøde på arealet. Denne viden kan omsættes til haveskala og passes ind i sædskiftet, så man kan dyrke en stor del af det nødvendige kvælstof.
Af Sten Porse og Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2002, side 24
Hvis man har et træ eller en busk, som der ikke længere er plads i haven, kan man forsøge at flytte planten. I mange tilfælde kan det lade sig gøre at flytte selv et ret stort træ eller busk, men det er vigtigt at gøre det på det rigtige tidspunkt og den rette måde.
Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 3/2004, side 6
Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? I artiklen kan man læse om. hvordan man kan forebygge sygdomme og skadedyr, så de ikke bliver et stort problem.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2003, side 10
I køkkenhaven er det nødvendigt med et vist sædskifte for at minimere risiko for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed. Oversigt med grønsager inddelt i plantefamilier. En visuel sædskifteplan med 4-årigt sædskifte dyrket med kompost, efterafgrøde og vinterdække – følg det måned for måned.
Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 20
Det er oplagt at tage hensyn til et højbeds orientering i forhold til verdenshjørner, når man tilplanter. Tegning af et forslag til blandingskultur i et øst-vest orienteret bed.
Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 6/2008, side 8
Det er både sjovere og væsentlig mere miljøbevidst at samle regnvand og genbruge det i hus og have, i stedet for bare at lede det ud i kloakken.
Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 5/2009, side 12
Opgør med vanetænkning kan skabe mere natur, større oplevelser og mindre vedligehold.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 24
Det giver en flot grøn have at så efterafgrøde på havens tomme bede, men der er ikke den store virkning med opsamling af kvælstof, hvis ikke den såes ud senest først i august.
Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 3/2004, side 13
I følge den franske forsker Chaboussou trives de fleste insekter, svampe, bakterier og vira bedst på/i planter, der har et stort indhold af opløste næringsstoffer i plantesaften. Det gælder derfor om at undgå, at planterne har et højt indhold af næring i plantesaften.
Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2008, side 24
Uden vand trives afgrøderne ikke, men da vand er en dyr og i tørkeperioder en knap ressource, bør vi udnytte vandet bedst muligt i haven.
Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 2/2003, side 18
Den rette jordbehandling er ikke til et spørgsmål om gravning – ikke gravning. Det vigtigste er ikke, om man gør dette eller hint, men at man forstår så meget af, hvad der foregår i og med jorden og planterødderne, at man kan gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.
Ældre årgange af Praktisk Økologi, enkelte numre eller kopier af artikler kan købes ved henvendelse til foreningens sekretær. Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under bestilling af medlemskab.
Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Dyrkningsmetode