Bliv medlem
Vil du gerne leve mere økologisk i hverdagen, så bliv medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi. Her kan du blive inspireret og møde andre, som har en økologisk og fornuftig tilgang til livet og dyrker deres haver økologisk.
Medlemsfordele
- Du modtager medlemsbladet Praktisk Økologi – et flot og inspirerende tidsskrift om økologi i praksis. Det indeholder artikler om dyrkning af den økologiske pryd- og nyttehave, om dyrehold, fødevarer og nye økologiske tendenser. Bladet udkommer 6 gange om året. Hvert blad er på 32 eller 40 sider.
- Du kan som medlem bruge foreningens havenetværk Havelyst.dk, hvor du kan præsentere din have, skrive havedagbog og udveksle erfaringer med andre medlemmer. Du kan også bare kigge indenfor i de 161 medlemshaver, se over 15.000 inspirerende havefotos og deltage i debatten.
- Du kan følge det aktuelle havearbejde på Havenyt.dk. Som medlem støtter du foreningen i dens udgivelse af Havenyt.dk.
- På Havenyt.dk kan du stille spørgsmål om økologisk havedyrkning i forum eller til vores eksperter. Vi prioriterer at besvare spørgsmål, som indsendes fra vore medlemmer.
- Du kan her på foreningens netsted finde små og store nyheder og nyttige informationer.
- Du kan deltage i foreningens årsmøde, som indeholder generalforsamling, faglige foredrag samt besøg på spændende økologiske steder.
- Du kan deltage i de medlemsture, som foreningen arrangerer. I 2010 går medlemsturene til Sverige og til hemmelige haver i København. De er meget populære og som regel udsolgt på få uger.
- Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det er gratis at modtage for alle, men nogle nyhedsbreve kan blive udsendt kun til medlemmer. Tilmeld dig her
Støt økologien
Som medlem støtter du desuden foreningens arbejde med at fremme økologien og økologisk levevis i Danmark.
Bestyrelsen i Landsforeningen Praktisk Økologi gør en aktiv indsats ved at blande sig i debatten om bl.a. naturbeskyttelse, bæredygtig udvikling, økologisk fødevareproduktion, grundvandsbeskyttelse og genteknologi.
Foreningen er medlem af Forbrugerrådet og høringspartner i miljøspørgsmål. Målet er at påvirke politikerne til at træffe økologisk forsvarlige beslutninger.
Bliv medlem
Meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi her…