Leder

Tendensen er klar. Vi vender blikket tilbage mod et hverdagskøkken og en levevis, hvor det at høste sine afgrøder selv var helt naturlig. Vi længes tilbage til dengang, hvor der var tid til at lave syltetøj og til at plukke æbler og gemme dem omhyggeligt som vinterforråd.

Industrien vil gerne have lov til at berige vores mad med vitaminer, mineraler for at kunne markedsføre dem som sunde fødevarer. Men fødevarer bør være af en sådan kvalitet, at de i sig selv er både sunde og har en rigtig smag. Standarden bør være basismad af økologisk kvalitet.

Når danske politkere bryster sig af, at vi har fået en helt fantastisk GMO lov, og at de har styr på udviklingen både herhjemme og i EU, så stikker de ikke kun blår i øjnene på befolkningen, men også på sig selv og hinanden.

Vi skal ikke vente på, at regeringen på miljøområdet kommer med iderige udspil og en økonomisk kickstart; det har sikkert lange udsigter. Men vi kan tage fat lige her, hvor vi står. Intet er for stort, intet er for småt. Man kan starte med at byde naturen indenfor i haverne og lokalområdet.

Der har været nok af kampe at tage i denne sommer. Ikke alene blev vi invaderet af dræbersnegle – haver, marker, stuer og kældre blev oversvømmet igen og igen efter de værste regnskyl i mands minde.

Økologi er ikke kun en hot trend, som skal afløses af nye strømninger næste sæson. Økologi er resultatet af mange års hårdt arbejde for en sammenhængende løsning på miljøproblemer og en daglig kamp for det gode liv.

Det er almindeligt kendt, at grønne omgivelser virker afstressende. På Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp arbejdes der med terapihaver, og i Tyskland arbejder man bevidst med begrebet psykotop. Der er brug for at vi satser mere på grønne omgivelser til glæde og rekreation i en stresset hverdag.

I den seneste tids politiske debat er der mere eller mindre hadske udfald mod alt og alle, som har haft andre idealer end det, der i dag er herskende på bjerget. De kalder det værdikamp. Men den virkelige værdikamp har været i gang i mange år – kampen for glæden ved livets store og små ting.

Det går godt for økologien i disse tider. Forbrugerne er blevet trætte af manglende dyrevelfærd og tvivlsomme fødevarer. De vil have økologi

Rigtig mange danske haveejere er delvis selvforsynende – for nogle er det måske kun krydderurter, mens andre dyrker mange grønsager, frugt eller bær. Desværre er det ikke alle i det danske samfund, som synes, at denne selvforsyning er noget, man behøver respektere.

Hos de økologiske forbrugere er holdningen klar: Ud med Arla og ind med Thise og de andre små økologiske mejerier og osterier. Men også helt almindelige forbrugere synes, at Arla er for meget, og vælger økologisk mælk fra de små i protest.

Fremtiden har brug for tanker, som kommer ud over egen næse og ikke er båret af egen vinding, men af fælles tro på fremtidens muligheder for menneske og natur.

Naturen er ikke kun smukke forårsoplevelser, lidt romantik og havehygge. Natur er det store gådefulde og uforudsigelige, som vi slet ikke har styr på, men som vi med hensynsløse handlinger meget let kan bringe ud af balance. Men vi kan også handle som landskabsplejere og skabe mere natur.

Meget afhænger af øjet, der ser. Om hvorvidt man grundlæggende ser glasset halvt fyldt eller halvt tomt. Om man glædes eller bekymres.

I flere ulande producerer småbønder nu økologisk ud fra lokale muligheder. Man dyrker jorden skånsomt til eget forbrug, til lokalt salg og efterhånden også til eksport.

Hvad enten man vælger køkkenhaven, bærhaven eller begge dele, opnår man flere ting. Man skærper sin kvalitetsbevidsthed, man har adgang til helt friske produkter, og man får en forståelse og respekt for råvarer.

Grådigheden styrer store dele af det konventionelle landbrug, og samtidigt ser vi et økologisk landbrug med rykken mod muren. Når grådighed er udgangspunkt for produktion, kommer der billigt svinekød i butikkerne, og der tjenes nogle hurtige kroner, men i det lange løb kommer det til at koste.

Grådighed har ført os ud i en verdensomspændende økonomisk krise. Og det er også grådighed, der er i gang med at propellere os ind i en økologisk katastrofe af dimensioner. En grønvasket grådighed forklædt som miljøhensyn og tanke for klodens fattige. Jeg taler naturligvis om GMO.

Miljøminister og Fødevareminister taler om miljø/økologi, men når det kommer til praktisk handling og lovforslag, så tager de grønne organisationer med på råd. Det er af afgørende betydning, at de grønne foreninger er med allerede i det lovforberedende arbejde for at kunne sætte focus på miljøet.

Haven giver mulighed for at udvikle alle sanser, for at være nysgerrig og eksperimentere. Mulighed for at opleve det forunderlige ved at se frø spire og planter vokse. Men hvis børnene skal have denne mulighed, kræver det noget af de voksne.

Haven er et fantastisk sted. Her har fantasien frit spil. I en hverdag, hvor det er vanskeligt at få hold på verden, kan man plante og beskære sig til orden. I en hverdag, hvor alt er planlagt og skal måles, kan man skabe sin egen vildmark.

Dagligvarehandelen har meldt klart ud: økologien skal ikke regne med særbehandling fremover, den må klare sig på markedsvilkår. Det har allerede betydet færre økologiske varer på hylderne ude i landet. Det kan derfor være på tide at overveje, hvor de økologiske forbrugere i fremtiden skal handle.

Forskere påpeger, at det stigende antal hjernesygdomme sandsynligvis skyldes de mange fremmedstoffer i vores hverdag. Men skal miljøproblemerne virkelig løses for alvor, kræver det, at der slagtes nogle hellige køer, og at regeringen skal kaste sine ideologiske lænker.

Regeringen har nedsat et udvalg, som skal ruste det danske samfund til den globale tidsalder. Målsætningen er, at vi skal være førende på området. Spørgsmålet er, om vi på alle felter skal forfølge det globale, eller om vi skal sætte hælene i på nogle områder og vælge lokalt fremfor globalt.

Selvom der findes dem, som benægter virkelighedens ophedning, nedslidning og forarmelse af kloden, så er vi endnu flere, der godt ved det. Der er ingen vej udenom.

Økologien har været en succeshistorie, men tempoet et skruet ned. Hele den økologiske bevægelse har brug for nytænkning, humor, udsyn og glade visioner. Der er brug for, at de innovative tanker breder sig fra bønder til de store forædlere og supermarkeder, hvis økologien skal kunne flyve.

Efter regeringens store nedskæringer på miljøområdet, kom endnu flere chock: miljøminister Hans Chr. Schmidts forslag om at bygge langs strandene og i skovene og besparelser på forskningsområdet. Det viser klart, at der er mere end nogensinde før er brug for miljøorganisationerne.

Hvert år ringer fortvivlede mennesker til os i foreningen. De har fået køkkenhaver, blomster og læhegn ødelagt af sprøjtegifte, der er drevet over hegn og skel og har lagt sig på marker og i haver.

Folketinget har ændret loven, der tillader udsætning af genmodificerede organismer. Følgerne af gensplejsede afgrøder er så uoverskuelige, at alle økologer må tage skarpt afstand herfra. Det er vigtigt, at debatten ikke kun drejer sig om afstandsregler. Danmark kan også vælge en GMO-fri vej.

Dansk landbrug er stolt af dansk landbrug. Mange ulande har fået påduttet den danske model med monokultur, kunstgødning, sprøjtemidler og store maskiner. En model, hvor man slet ikke bygger på lokale forudsætninger og de lokale ressourcer.

Politikerne har i vores demokratiske samfund ansvaret for miljøet og vores sundhed. Det er derfor bekymrende, når embedsmænd melder ud, at de ikke har viden om, hvad der sker, når pesticider siver ned i grundvandet. Dermed har regeringen ikke et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger udfra.

Vi har i vores moderne kultur fjernet os fra både dyr og død. I Danmark i en sådan grad, at den mest solgte kødtype er hakket kød. Men hvis vi skal tænke bæredygtighed, kunne det være, at vi skulle begynde at overveje selv at opdrætte noget af det kød, vi spiser.

Ø-mærket er under pres, og det skyldes – sørgeligt nok – økologiens succes. Krisen har i det store og hele ikke ramt salget af økologiske grønsager, og det har fået nogle avlere til at bruge en kattelem i lovgivning­en, der gør det lovligt at dyrke grønsager i vækstmedier i stedet for i jord.

Vores kulturarv består ikke kun af døde ting som bygninger. Det er også dyrkningskultur, kulturplanter, husdyrracer samt vilde planter og dyr. Denne mangfoldighed kan kun holdes i live ved, at planternes dyrkes og husdyrene avles i miljøer, som minder om de oprindelige.

Som økologisk forbruger kan man i dag købe mange økologiske fødevarer til en ret beskeden merpris, og det burde jo vække jubel. Men vi ved jo godt, at priserne kun er så lave, fordi indkøberne i de danske supermarkeder presser prisen i bund overfor avlerne.

Man høster, som man sår. Det gælder ikke mindst, hvis man vil have indflydelse på sortsudvalget eller være sikker på at kunne blive ved med at dyrke en elsket sort år efter år.

Det er vigtigt, at vi stadig fokuserer på miljøproblemerne, selvom den danske VK-regering indtil nu har nedprioriteret miljøstøtten og beskåret ulandsstøtten. Det er vigtigt, at vi hver især forsætter med at få gjort noget ved miljøproblemerne, både politisk og bag havemuren.

I Folketinget ser der nu ud til at være et flertal for at fjerne sprøjtemidler fra hylderne i havecentre og dagligvarebutikker og kun give haveejere med sprøjtecertifikat mulighed for at købe sprøjtemidler i særligt udvalgte udsalgssteder.

Det danske havefolk og deres forvaltning af havejorden spiller en større rolle for miljøet end nogensinde, for mens alle taler om klimaforandring­erne, har EU – med Danmarks samtykke – besluttet sig for at nedlægge braklægningsstøtten.

Alt for mange danskere spiser for fedt og for usundt. Det er meget vigtigt, at vi får sat ekstra focus på en økologisk sund basiskost. Og at vi får fortalt de danske familier, at netop indenfor økologien har vi rigtig mange gode basisfødevarer at tilbyde, når man vil i gang med kostomlægning.

Vi lever i en tid, hvor naturen har det skidt. Spørgsmålet er, om vi er tvunget til af være tilskuere til den triste udvikling, eller om vi hver især kan gøre en forskel.

Vi er alle flasket op med træer. De står lige uden for vinduet. I haven. Ved vejen. De er på de første figurative tegninger, som vi tegner. Vi har klatret i dem, indtil vi glemte tid og sted. Men træer betyder noget forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvordan vi omgåes dem.

Belastningen af kloaknettet og store oversvømmelser skyldes ikke kun ekstremregn, men at en stor del af jorden er dækket af et ligklæde af asfalt, sten og beton, så vandet ikke kan absorberes af jorden.

Der er krise over hele linjen: fra finanskrise til klima­forandringer. I krisernes kølvand er der dog fulgt en bred, om end spæd, forståelse for, at vækst ikke er ubegrænset. At det handler om balance – ikke bare mellem udbud og efterspørgsel, men også mellem kultur og natur.

Økologien blomstrer i de rige lande. Forbrugernes efterspørgsel efter økologisk­e varer har sat gang i en fornyet diskussion om økologi og omlægning af landbruget, ikke bare i Vesten, men også i den tredje verden. Men en ting mangler ofte i debatten: spørgsmålet om jordkvalitet.

»Jeg går ind for den økologiske samtale,« sagde en træmand, jeg interviewede i efteråret, da jeg klagede over, at han var svær at få fat i.