Det er altid spændende at få lov til at komme på besøg i andres haver. Ikke mindst hvis værten har god tid, og man kan få en masse at vide om havens indretning og planter. Men det kan være svært at finde havevenner i nærheden, som er lige så vilde med haver som én selv.
Hvis man virkelig vil diskutere haver med andre og finde nye havevennner, så kan det anbefales at prøve havenetværket Havelyst.dk. Her er der nu langt over hundrede haver at gå på opdagelse i_- lige når man har tid og lyst og på alle tider af døgnet. Man kan også finde haver som matcher ens egen. Og så kan man selvfølgelig også lave sin egen have.
På Havelyst,dk kan man se over 10.000 havefotos fra private haver. Der er frodige køkkenhaver, flotte blomsterbede og masser af spændende planter og sjove detaljer. Haverne dyrkes miljøvenligt, de fleste endda økologisk. Man kan læse med i de andres havedagbøger, skrive kommentarer og se lister over de planter, der dyrkes i de forskellige haver.
Det sker noget nyt hver dag på Havelyst.dk – selv i vintermånederne. Man kan dag for dag følge med i, hvad de andre lige nu planlægger og laver i deres haver. En haveejer skriver i sin dagbog, at netop dét er en fantastisk mulighed for novicer på haveområdet
Havelyst.dk er et lukket netværk, og det giver en god dialog og stor åbenhed og hjælpsomhed mellem brugerne, for man lærer hinanden at kende, når man deltager aktivt i debatten. Det er en god måde at få nye havevenner på, og nogle aftaler at mødes ude i de virkelige haver og udveksle planter, frø og pilestiklinger. Andre sender frø og planter til hinanden.
Man skal være medlem af foreningen for at kunne se de andres haver og deltage i debatten. Men man kan på Havelyst.dk besøge et par åbne demo-haver, men ikke følge med i debatten. Til gengæld kan man selv oprette en gratis prøvehave og prøve at lave sin egen have, inden man melder sig ind i netværket.
Her er du: Forsiden > Foreningen > Havelyst.dk