Allerede ved foreningens dannelse i 1988 besluttede man at arbejde for at skabe en økologisk demonstrations- og forsøgshave. Landsforeningen Praktisk Økologi etablerede i 1991 Den Økologiske Have på jord lejet af Odder Kommune, bl.a. med frivillige bidrag fra medlemmer og masser af frivillige arbejdstimer i forbindelse med arbejdsweekends.
Den allerførste arbejdsweekend i 1991 – her planter frivillige medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økoloig de første træer og buske til læhegnet rundt om Haven. Foto: Karna Maj
Efterhånden som Haven udviklede sig, blev det klart, at det ville være en fordel for Haven at have sin egen bestyrelse og liv. Den Økologiske Have blev i 1998 til en selvstændig fond med egen bestyrelse, oprettet af foreningen.
Landsforeningen Praktisk Økologi og Den Økologiske Have har stadig tætte forbindelser, og vi hjælper ofte hinanden med at udbrede kendskabet til økologisk dyrkning og levevis.
Haven har to store domer, som ligger lige ved siden af den store køkkenhave, hvor man kan se blandingskultur, jorddække og spændende grønsager. Sommeren 2002. Foto: Karna Maj
Hvert år 2. søndag i august holder Den Økologiske Have marked, hvor man kan købe økologiske og miljøvenlige produkter af mange forskellige slags. Marked 2002. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Foreningen > Den Økologiske Have